Har du smurt dig selv for tyndt ud?

Kender du det: Tiden slår ikke til i forhold til de alle projekter du har kørende. Det ender med at du er lidt her, og så er du lidt dér, og i sidste ende er du lidt alle steder, men aldrig 100% et sted. Kender du det? Jeg kalder det at blive “smurt for tyndt ud”!

Det smarte ved at smøre sig selv tyndt ud er at det giver en følelsen af at være aktiv og handlende! Derudover afhjælper det paniktanker, som “får jeg nok penge ind” og leveregler, som “hvis ikke jeg arbejder hele tiden, og på alle mine projekter på én gang, så går verden under”.

Hvis du er en person, som er “smurt ud over det hele” – hvordan oplever du så at dine resultater for al din indsats og mange timers arbejde har været? Er du nået i mål – eller står din business i status quo?

Hvis din business er i status quo – kan det være at du har smurt dig selv for tyndt ud!

Konsekvenserne ved at smøre dig selv for tyndt ud er mange:

  • Du føler dig aldrig 100% tilfreds med det du laver
  • Du får ikke helt nok fra hånden – for du laver jo lidt på det hele, hele tiden, men bliver aldrig færdig
  • Du undrer dig over at dine produkter ikke sælger, men du glemte måske markedsføringen – hvis overhovedet du fik dine produkter færdiggjort?
  • Du arbejder mere – men får mindre ud af det
  • Du bliver irritabel og sur fordi din business ikke lykkes
  • Du får lyst til at opgive

Men hey, – det er ikke fordi du skal opgive. Og heller ikke fordi dine produkter ikke er noget værd, og heller ikke fordi du ikke kan finde ud af at være selvstændig. Du har bare taget munden for fuld, villet for meget og smurt dig selv for tyndt ud!

Det er tid til at få ryddet lidt op.

Kill your darlings og andre mord

Ok, du skal nok ikke tage det så bogstaveligt, du skal ikke ud og dræbe nogen! Det du skal, er at “dræbe” opgaver eller sætte opgaver på pause.

Er du smurt for tyndt ud, er det fordi du har taget munden for fuld, med alt for mange opgaver, og så er det tid til at du foretager et realitetstjek!

Hvilke opgaver sidder du med? Eller nærmere projekter – og hvor vigtige er de? List dem alle op og giv dem alle en prioritet ud fra hvor vigtige de er for dig og din business. OG der er ikke nogen af dem der må have samme prioritet (heller ikke selvom du umiddelbart mener alle er lige vigtige)!

Tag nu dine prioriterede liste og skær den nederste halvdel væk. Yeps, 50% af din liste skal dø, det er tid til mord! Jeg ved at det er pisse hårdt og du vil helt sikkert tænke på et tidspunkt: “det kan jeg ikke”. Men jo, det kan du blive nødt til. Fjern 50% af de 50% der er skåret væk! Vurdér evt. om de kan skæres 100% væk, og aldrig komme tilbage på listen, og fjern dem der kan. De resterende ryger på en liste over fremtidige opgaver.

Det lyder simpelt og “det kan jeg sagtens sige”. Men tro mig, jeg er verdensmester i at smøre mig selv for tyndt ud! Det sker igen og igen. Men det hjælper altid når der bliver ryddet op i projekterne.

Gevinsten er stor

Gevinsten ved at rydde op og “slå ihjel” er langt større end du tror. Kvalteten af det skabte bliver bedre fordi du får mere fokus, du bliver mindre stresset, du får mere fra hånden, du leverer varen hurtigere, og du bliver meget mere tilfreds. Du får færdiggjort projekterne, fulgt dem til døren og vil begynde at opleve at de giver resultater.

Og lad os nu vende de paniktankerne fra før, til:

  • Du vil begynde at opleve at føle dig 100% tilfreds med det du laver
  • Du får opgaver og projekter fra hånden – for du prioriterer, fokuserer og færdiggør
  • Du oplever at dine gode produkter sælger, fordi du følger projekterne til dørs
  • Du arbejder mindre – og får mere ud af det
  • Du vil begynde at opleve glæde og tilfredshed fordi tingene lykkes

Realitetstjek: Livet som selvstændig – det var det drømmen handlede om – var det ikke?

Har du smurt dig selv for tyndt ud og skalkal vi hjælpe dig med at få fokus, overblik tilbage, så du kan begynde at skabe eventyr med din business?