Kom i gang med din business NU!

Kom i gang med din business nuDu er lige kommet hjem fra ferie i Spanien. Hjem til gråvejrsdage, og en uendelig lang arbejdsvej foran dig for at nå din næste ferie. Du tænker – “Kunne jeg da bare skabe et liv, hvor jeg kunne få meget mere fritid, – tid til at arbejde når jeg har lyst og ikke når andre siger jeg skal”.

Du har tænkt over det et stykke tid, og har allerede en ide til et produkt du kan skabe. Du er overbevist om at det produkt, vil kunne skabe det der skal til, for at du kan skippe 9 – 17 jobbet, og nyde livet som selvstændig. Dit store problem er TID – du kan simpelthen ikke finde tiden til at få lavet produktet.

Kender du det?

Sandheden er: Der er tid nok!

Vi har alle 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Så der er hverken mere eller mindre tid for dig, end der er for alle andre. Problemet ligger i prioriteringer og dedikering. Virkede det som en provokation for dig? Det gjorde det sikkert, det gjorde det for mig da jeg læste det første gang. Det gode er dog – det er faktisk sandt 🙂

Det handler ikke om at vi ikke har tid nok. Jeg ved at du måske har et fast arbejde der tager 40 timer om ugen med transport, et barn der skal have madpakker, motion der skal dyrkes, venner der skal besøges etc. Alt sammen er noget der naturligvis ikke kan skæres helt væk, men sandhenden er at du jo sikkert også bruger mindst et par timer om dagen, på tv og/eller foran din computer hvor du enten surfer, spiller eller lignende. Der bliver brugt meget tid, på mange forskellige ting, der i virkeligheden ikke bibringer med så meget.

Dedikér tid af, hver dag

Hvad får du f.eks. ud af at bruge 2 timer foran tv’et og 2 timer foran computeren hvor du surfer og spiller? Hvis du virkelig gerne vil leve det liv du drømmer om så skal ærmerne smøges op, og der skal dedikeres tid og ressourcer i at få det liv op at stå. Det kommer ikke af at se tv eller drømme, men ved at dedikere tid, hver dag, til at få skabt dit produkt.

Jeg ved at du naturligvis ikke kan ligge 7 timers arbejde, efter en travl hverdag, hver eneste aften. Men kan du lægge 1 – 2 timer om dagen, og lidt i weekenden – så sker der noget. Det kan jo være at dit produkt er et kursus, der sætter dig i stand til at at tjene penge nok, til at du kan leve af din drøm. En ting er sikkert – hvis du ikke får lagt energi og timer i at skabe produktet du vil leve af, så kommer det ikke til at ske. Så se nu af at komme igang!

Ingen undskyldninger

Jeg ved godt at det er nemmere sagt end gjort. Du har måske en datter du gerne vil være sammen med, og en kæreste der gerne vil bruge tid sammen med dig (som ikke  forstår hvad det dog er du bruger alt den tid på). Sagt med andre ord, det er nemmere som single at dedikere sin tid uden spørgsmål end det er når man har familie – det er dog ikke nogen undskyldning.

Det handler om at gøre dig klart hvad drømmen er og hvad det er du kæmper for!

Få styr på hjemlandet

Det er også vigtigt at sikre at “hjemlandet” er involveret i processen, og at de ved at når du arbejder mellem 19 og 20:30 om aftenen, at de ikke forstyrrer dig, for der arbejder du. Får du først styr på hjemmefronten så er det meget meget nemmere at få gjort noget ved tingene. Du vil blive forbløffet over, så meget det betyder at få lavet noget hver dag (eller næsten hver dag)..

Så spørgsmålet er hvad er skridtet her fra? Hvordan kommer du igang?

5 gode råd til hvordan du kommer igang:

  • Få beskrevet dit produkt
  • Tag din familie i samråd og find opbakning fra den
  • Lav en liste over hvilke dele dit produkt består af
  • Skab en realistisk arbejdsplan, fordelt på dage, og med indeholdende tidspunkt
  • Gå igang nu!

Skal vi hjælpe dig med at komme igang?

 

Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,

Trackback from your site.

Leave a comment

Get in touch

Stærke Sider

Skal vi snakke?