Archive for august, 2016

5 værktøjer der kan gøre din WordPress side lynhurtig

Hastighed betyder noget

Google har adskillige gange sagt og skrevet at hastigheden på din hjemmeside betyder noget for din rangering på Googles søgemaskine.

Ydermere har adskillige undersøgelser vist at jo hurtigere din hjemmeside er, jo større er sandsynligheden for en konvertering (salg, tilmelding til nyhedsbrev eller lignende). Så der er gode grunde til at få hastigheden op på din hjemmeside.

Problemet for mange er, at der hurtigt kommer forhindringer på vejen til optimering af hjemmesiden. Der opstår fx spørgsmål som:

  • Hvor hurtig er min side?
  • Hvor hurtig skal siden egentlig være?
  • Hvordan får jeg min side til at blive hurtigere, nu hvor jeg har en rapport med problemer?
  • Er der plugins jeg kan bruge – og hvilke er bedst?

Inden jeg kommer for godt igang med forklaringerne og er nok nødvendigt at gøre opmærksom på at denne artikel er en smule nørdet.

Hvis du allerede nu er skræmt over nørderiet og bare gerne vil have nogen til at fikse din side er du velkommen til at kontakte mig for at få hjælp til at optimere din hjemmeside.

Grunde til at siden loader langsomt

Det er vigtigt at forstå at en hurtig hjemmeside er et realtivt begreb. En hjemmeside er i de flestes øjne ok hurtig hvis den tager 2-3 sekunder at hente. Problemet er at det ikke altid er nok, for hvad nu hvis alle konkurrenternes sider tager 1-2 sekunder at hente, så er din jo langsom i forhold til konkurrenternes. Et andet problem er at selve load tiden ikke kan stå alene, kunne din hjemmeside f.eks. hentes hurtigere bare ved optimering? Så bør du gøre noget ved det.

Jeg bruger derfor ofte Googles eget værktøj (Google Insights, læs mere lidt senere i indlæget) til at vurdere en hjemmesides score ud fra. En tommelfingerregel er at hvis din sides score er på 85 eller over så er du rigtig godt kørende.

Før du kan komme igang med at måle din hjemmesides hastighed og inden du kan komme igang med at fikse problemerne, er det vigtigt at forstå nogle begreber.

Der er grundliggende tre kerneområder der betyder noget for hastigheden på din hjemmeside.

  • Størrelsen på siden
  • Antal requests
  • Blokerende elementer

Ok, det er nok lidt nørdet for de fleste. Så her kommer lige en kort uddybet forklaring.

Størrelsen på siden

Med størrelsen på siden mener jeg, hvor meget fylder siden når den skal hentes ned. Du kender sikkert til at et billede kan fylde x antal kilobytes, det samme gælder alle andre elementer på din hjemmeside. F.eks. fylder teksten der står på siden noget. Det samme gælder koden bagved som fx “HTML” (som gør at siden er pæn) og javascript (som typisk tilføjer funktionalitet). Alt hvad der er på en hjemmeside fylder et eller andet. Nu skal der jo være billeder og tekst og det skal også gerne se godt ud. Det betyder jo ikke at vi ikke kan gøre noget for at det fylder mindre.

Antal requests

Nu kommer vi ud i noget der er endnu mere nørdet.

Antal requests, eller forespørgsler om man vil, dækker over hvor mange elementer der skal hentes på en side. Har du f.eks. 1 Javascript fil, 50 billeder og noget HTML, vil din side have 52 requests, da hvert element der skal hentes på din hjemmeside er et request. Det har en betydning fordi at der er et begrænset antal requests der kan forekomme af gangen. Antallet varierer fra browser til browser, men uanset hvilken vil der være en begrænsning. Så kunsten her er at have så få requests som muligt.

Blokerende elementer

Nu er vi ude i noget der er rigtig rigtig nørdet.

Et blokerende element er typisk et JavaScript der “blokerer” for at siden kan blive færdighentet. Det betyder ikke at siden ikke bliver hentet, men blot at JavaScripten skal være færdig før der kan udføres mere på siden. Det kan være meget problematisk, hvis der er for mange elementer der blokerer på din hjemmeside, da det giver ventetid hver gang.

Mål din hastighed

Der er mange gratis online værktøjer der kan måle din hjemmesides hastighed. De har alle fordele og ulemper. Jeg vil ikke komme ind på alle de værktøjer jeg kender til, men blot nævne tre som jeg syntes er værd at bruge.

Googles eget værktøj

Google har lavet et glimrende værktøj der hedder PageSpeed Insights. Det udmærker sig ved at det måler din sides ydeevne på tværs af enheder. Det vil sige, at det måler ydeevnen på mobil og desktop, hvilket er ret brugbart når man tænker på at ca. halvdelen af din hjemmesides trafik sikkert kommer fra en mobil enhed.

En anden grund til at jeg mener at det er et “must” at få testet din hjemmeside i Googles værktøj, er at det meget sandsynligt at Google selv bruger et lignende værktøj, når de tjekker hvor du skal ligge i Google. Det betyder naturligvis ikke at hastigheden der måles er dét der gør at din placering i Google bliver nummer et eller to. Det betyder blot at det kan have en effekt på din placering i Googles søgemaskine.

Web PageTest

Det kan godt ske at Web PageTest ser lidt old-school ud når man kommer ind på siden, men det skal du ikke lade dig narre af. Siden laver en god rapport der virkelig er værd at bruge tid på. Web PageTest udemærker sig også ved at det er muligt at lave repeat-test. En repeat test er at du kan rette nogle af dine “fejl” og prøve at køre siden igen, på den måde er det nemt at se om din hjemmeside har forbedret sig.

En anden rigtig god feature med Webpagetest.org, er at det er muligt at se en lille video der der viser hvor meget af siden der bliver vist efter x sekunder. Det er smart når du går efter at optimere brugeroplevelsen. Jo tidligere der kommer noget på skærmen jo bedre, og jo tidligere der kommer noget brugbart på skærmen jo bedre.

Pingdom Tools

Pingdom tools ser jeg som et alternativ til Web PageTest. Pingdom Tools mangler video featuren og det mangler også “repeat-test” featuren. Dét der dog gør Pingdom Tools godt, er at rapporten der kommer frem efter en test er nem og overskuelig.

Valg af plugins

Det gode er at der er heldigvis mange andre end dig og mig, der gerne vil have hastighed på deres hjemmeside (lavet i WordPress). Det gør at der også er lavet rigtig mange gode WordPress plugins til at hastighedsoptimering af WordPress. Faktisk, er der så mange plugins derude at det kan være svært at vælge hvilke plugin der skal vælges.

Jeg har efterhånden optimeret en del hjemmesiders hastighed og har derigennem fundet frem til de plugins der virker bedst for mig. Jeg har valgt at dele min liste med dig, så du også kan få glæde af den.

Billedoptimering

En af de nemmeste måder at få din hjemmeside til at blive hurtigere på, er ved at optimere billederne. Et billede kan nemt fylde en megabyte eller meget mere når du har taget det med dit kamera, når du så uploader det til din hjemmeside uden at tænke over det får du et mega “tungt” billede på din hjemmeside.

Den ene løsning ville være at optimere billedet inden du uploader det, en anden og meget mere praktisk løsning er at lade WordPress optimere billedet når det bliver uploadet.

Der er mange plugins der kan gøre det og de fleste er ret gode. Jeg har dog valgt at nævne to som jeg mener er rigtig gode.

kraken

1. Kraken Image Optimizer

De nævner selv at de er den mest avancerede billede optimeringsværktøj der er på markedet. De er helt sikkert temmelig gode, og det er faktisk ganske nemt at bruge. Hvis du vil have det fulde udbytte skal du betale lidt hver måned for det, men det er pengene værd.

Du kan finde Kraken Image Optimizer pluginnet her.

smush-it

2. WP Smush – Image Optimization

Dette plugin har været med i gamet længe og er stadig et af de bedste på markedet. Det kan ca. det samme som Kraken, men der er over 500.000 der bruger pluginnet, hvilket jeg ser som et kvalitetsstempel i sig selv.

Du kan finde WP Smush – Image Optimizer her.

w3-total-cache

3. W3 Total Cache

Hvis jeg skulle vælge et plugin som virkelig betyder meget for hastigheden på en WordPress side, så er det W3 Total Cache. Her får du rige muligheder for at lave diverse caching af din side. Ups! Jeg brugte vist lige et ord som ikke alle kender. “Caching” er en slags midlertidigt lager, der gør at forskellige ting kan hentes hurtigere. F.eks. er der i W3 Cache noget der hedder Page Cache, det sikrer at dine sider hentes meget hurtigere. Årsagen er at serveren ikke skal bruge så meget kraft at finde frem til hvad der skal vises. Den behøver nemlig ikke at bygge det hele fra bunden men finder istedet dét der allerede er bygget.

Et andet sted hvor cache er yderst brugbart er det der hedder Browser Cache. Der er mange ting på en hjemmeside der er gengangere, f.eks. kan det være at du har et logo der går igen på alle sider og du har sikkert også mange andre ting der ofte går igen. De forskellige ting der ikke forandrer sig ofte fra side til side og heller ikke forandrer sig over en længere periode kan med fordel få påsat browser cache.

Browser Cachen gemmer informationerne (og billederne) lokalt på den enkelte persons WebBrowser, hvilket gør at de f.eks. ikke behøver at hente dit logo hver gang. Det giver en kæmpe fordel for brugerne og også for din hastighed, men du skal være opmærksom på at det KUN skal være de ting der ikke forandrer sig så ofte, ellers vil brugerne opleve at siden ikke forandrer sig (selv når du faktisk har lavet ændringer på din side).

W3 Total Cache er et fantastisk værktøj, men også temmelig nørdet at sætte op. Du skal være yderst opmærksom på hvad du gør, for pludselig kan du have opsat caching på ting du ikke ønskede skulle caches. Hvis du er i tvivl om indstillingerne så tag fat i en der har den fornødne indsigt!

Læs mere og download W3 Total Cache her

bj-lazy-loader

4. BJ Lazy Load

Der er mange elementer på en side der skal hentes, der skal f.eks. hentes Javascript, billeder og iFrames. Alt sammen er noget der gør siden pæn, men som ofte ikke behøver at komme med det samme. Det er her at pluginnet BJ Lazy loader kommer ind i billedet.

BJ Lazy loader gør, at billeder bliver erstattet af en “Container” hvor der skal være et billede i. Containeren bliver først fyldt ud med billede når brugeren af siden scroller ned til området hvor billedet skulle være. På den måde bliver der kun hentet det indhold der er brug for, når der er brug for det, frem for at hente det hele på en gang.

Gevinsten er derfor at brugeren oplever at siden henter hurtigere og dermed bliver brugeroplevelsen bedre.

Du kan finde BJ Lazy Load pluginnet her

optimize-database

5. Optimize Database

Hver gang du retter et indlæg eller i WordPress bliver der skabt en revision af indlægget. Det er smart for hvis du laver en fejl, kan du altid gå tilbage og finde en tidligere version. Der gemmes også kommentarer (herunder spamkommentarer) og andre informationer når du arbejdet med WordPress. Alt sammen er noget der fylder i din hjemmesides database.

Problemet er at jo større database, jo mere skal din database lede igennem for at finde et specifikt element frem. Det kan sammenlignes lidt med at du har en tynd bog på 50 sider hvor du skal finde en specifik overskrift, det vil formentlig være relativt nemt. Så forestil dig at du skulle finde samme overskrift i en bog der fyldte 500 sider, det ville nok tage meget mere tid. Derfor er det vigtigt at få renset lidt ud i databasen af og til, så der ikke ligger ting og fylder.

Det er her at pluginnet Optimize Database kommer ind i billedet. Her kan du nemt gå ind og slette gamle revisioner og overflødige data i databasen, hvilket vil gøre din hjemmeside hurtigere. Jo mere indhold du har på din hjemmeside/blog jo større vil gevinsten være med dette plugin.

Du kan finde Optimize Database pluginnet her

Lidt for nørdet og besværligt?

OK! Det var en noget nørdet omgang. Selv om der er nogle rigtig gode værktøjer til at optimere hastigheden med, er det ikke nødvendigvis nemt gennemskueligt hvordan du bruger dem. Specielt ikke hvis du ikke er meget teknisk orienteret.

Min ide med dette indlæg er at vise dig de værktøjer der kan gøre din side meget hurtigere og at du faktisk kan gøre meget selv. Hvis du syntes det blev liiige en tand for teknisk for dig, er du velkommen til at kontakte mig, så kan jeg lave det tekniske nørderi for dig.

Ja tak, hjælp mig med hastigheden

+45 31 12 56 19

 

 

 
Continue Reading

Husker du at holde pause? 3 gode grunde til at holde pauser

Kender du det der med at der måske ikke kommer helt så mange penge i kassen, som du forventede og at du derfor føler trang til at arbejde røven ud af bukserne?

Samtidigt føler du ikke at der er tid til at holde pause?

Det kan også være at du har så mange ting der skal laves, at du ikke føler at der er tid til at holde pause.

I alle tilfælde kan jeg kun sige at du er ude på et vildspor – jeg har selv været der flere gange og det ender altid galt!

 
Continue Reading

Get in touch

Stærke Sider

Skal vi snakke?